Skrivning

Skammen over at skrive er ikke skammen over den asociale handling som skrivningen er (sådan hørte jeg en forfatter tale om det på for nylig). Det er snarere skamfuldt fordi skrivningen er alt for social; Fordi jeg i skrivningen bliver konfronteret med mig selv som et forhold i det sociale.

.

Dans/stilhed

"Dance manifests the silence before the name exactly in the same way that it constitutes the space before time"

Alain Badiou

Cigaretten

Rygning sætter forbrændingen i vejret, fordi nikotinen får hjertet til at banke. Så sådan er det: Rygningen er en lille motion.

Lagen

Jeg lå og tænkte på yogamåtten, mens min krop fortsatte med at gøre øvelserne (meget slapt og jeg glemte næsten at trække vejret), at der er en fortsætten langs den her vilje til at bevæge sig som er utrolig.

Sorgen gør sig åben og tilgængelig, det er den kind jeg vender til. Men jeg er i tvivl om jeg må det, om sorgen burde være i tilbagetrækning, og hvilket ansigt jeg så har. Jeg finder noget foruroligende i kravet om maskering. Men det virker også meget håbløst. Hvorfor har jeg det dumme håb om at sorgen skal kunne vendes ud som et lagen? Uden jeg vil det, har jeg lavet en forestilling om lagenet og forsoningen, og fået dem til at tænke sammen.

Jane Heap

"Self-expression is not enough; experiment is not enough; the recording of special moments or cases is not enough"

"The actual situation of art today is not a very important or adult concern; it is only interesting as a pronounced symptom of an ailing and aimless society"

Jane Heap

Vinteren igen

De siger at jorden tørrer ud på grund af frosten, men at det er sådan, at vinteren kan efterlade jorden udtørret til foråret, det forstår jeg næsten ikke. Jeg tænkte på vinteren som noget andet, som en opsparing og en tilbagetrækning. At vinteren på den måde var en skjulning. Hvis udtørring er dens arbejde, så har den ingen saft.

Noter fra klinikken

jeg fik en besked kl. 7.15 fra min arbejdsgiver der ønskede mig god arbejdsdag det var meget 'rise and shine' og der var mange udråbstegn

først blev jeg irriteret men ved eftertanke nød jeg at blive taget hånd om på den måde

jeg tænker på hvordan jeg ofte bare ønsker at nogen vil fortælle mig præcis hvad jeg skal gøre lægge mit skema

sige at jeg skal tage på arbejde, bestemme hvornår der er frokost, sende mig til noget 'fysisk' om eftermiddagen og have afmålt ingredienserne jeg skal putte i en gryde og hvornår det skal ske til aftensmad

sådan er mine desperate fantasier

jeg stirrer ind i skærmen på aftalekalenderen

min arbejdsgiver siger at han synes jeg er 'cool' fordi jeg 'bare springer ud i udfordringen'

jeg synes der er meget velvilje mellem mig og klinikken

jeg kan godt lide at have samtaler med folk der bare skal have en ny tid

udenfor er efteråret

jeg møder tilpas tidligt til at føle mig som en del af samfundet der også møder tidligt

jeg er tilpas træt om aftenen

han havde barberet sig

han sagde: hvor er det dejligt at blive rørt ved

han lagde sit ene ben hen over mig da vi skulle sove men fjernede det igen

jeg åbnede vinduet og der kom støj ind fra lastbiler

jeg kommer hele tiden til at tænke på noget der ikke er hvor jeg er

jeg kan ikke være nogen steder

nu er jeg på klinik

det hele er meget klinikagtigt

rent, hvidt, og mintgrønne nuancer

det er rart at sidde bag skranken

og være en funktion

hvis jeg skulle gøre rent her ville jeg ikke vide hvad jeg skulle gøre fordi alting virker så rent i forvejen

der er tyve andre registrerede patienter der har fødselsdag samme dag som mig

der er en fra 1922

en del fra 1930erne

alle har et kort

alle er i computeren

eller kommer det