I stalden

Da jeg var barn lod jeg engang som om jeg var faldet i søvn ude i stalden i en høstak med kattekillingerne sovende omkring mig. De voksne kom derud, så det og elskede det. Jeg lod som om jeg sov fordi det virkede som den nemmeste måde at reagere, da jeg hørte dem komme derud. De stod lidt og hviskede før de endelig 'vækkede' mig. Og jeg tænker på, hvordan vi allerede var klar over som små, at de voksne ønskede noget af os, og hvordan vi ikke vidste andet end at give dem det.

Vente

Det er svært ikke hele tiden at springe over stregerne der omgiver en situation, ikke hele tiden være på vej et andet sted hen. Men det er ikke et 'andet' sted hen, det er det 'samme' sted hen: Det betyder at alle adskillelser forsvinder og at tiden får den samme form. Når jeg siger form mener jeg tilstand. Jeg lever i én tid, en amorf fiktion, hævet op over alle de forskellige tider og rum, menneskene omkring mig lever i. Jeg mener at kunne se det på dem, at de har en variation af situationer at færdes imellem. Det giver dem en geografi. De kender stregerne, de går gennem døre. Jeg færdes i den samme tilstand hele tiden, jeg hænger ikke fast, det er en umulig venten.

Tænkning

"I modsætning til hvad der ofte hævdes, [er det] forkert at tro, at det er [tænkningen], der forhindrer mange i at gøre modstand. Tværtimod er det ikke-tænkningen af situationen, der suspenderer risikoen, det vil sige udforskningen af mulighederne. Ikke at vove noget er det samme som ikke at tænke. Ikke at tænke er det samme som ikke at vove at vove"

"Hvis politikken ikke er en sandhedsprocedure, der vedrører et givent kollektivs væren; og hvis den ikke engang består i at skabe og levendegøre et særligt og nyt kollektiv, der søger at forvalte og forandre det, der er, hvad kan den da være?"

Alain Badiou

Forår

Der ligger to døde hvepse i vindueskarmen mens vi vasker fugt ned. Vi putter kemikalier ovenpå, laver en skorpe som holder pletterne tilbage. Jeg holder vejret når jeg sprøjter det på. Så skriger jeg og løber ned ad trappen hysterisk. Glad og hysterisk er viklet ind i hinanden som tilstande. Det vil sige, det er næsten for meget at være glad, det føles hysterisk. Det er at løbe over alle grænser med en sær voldsomhed. Det er vilde øjne inden under et ansigt der ikke bevæger sig; det de kalder roligt. Jeg er en rolig person, siger de. Jeg reagerer ikke.

Far

Det var min far der lærte mig at danse. Han er lige som mig. Han har noget stolt i sig, og der er noget i ham, der foragter. Han tegner en cirkel omkring sig som vi ikke tør overtræde. Han er skrøbelig for os, som om der er noget vi altid holder fra ham. En hemmelighed om den måde vi elsker og beskytter ham på.