lørdag den 19. oktober 2013

Uden taktilitet, uden krop

 
I det digitale rum dannes der ingen stabile vi’er, der kunne forandre samfundet til det bedre. Snarere arbejder homo digitalis på at optimere sin profil. I en verden af likes opdrages det digitale menneske til positivitet, mens det udstiller og udbytter sig selv uden reelt at se, møde eller nogensinde mærke de andre. Solidariteten forsvinder, og de fælles værdier går i forfald. Det digitale er designet uden taktilitet, uden krop. Vi kommer aldrig til at se den andens blik (tænk f.eks. på Skype-telefoni, hvor den andens øjne er sært fremmede og aldrig reagerer ’naturligt’ på dit blik). Alting transformeres til det samme. Alt og alle bliver til additive komponenter, proklamerer Han, der finder det fatalt, at negativiteten (sproget for det kritiske, det fraværende, det tavse, det forsvindende, det endnu ikke skete og tænkte...) afvikles, og erfaringen tørrer ud. Den digitale tid er en tid uden fødsel og død. Det digitale apparat gør dig fri til at arbejde, hvor du vil. Til gengæld er du tvunget til at fortælle om dig selv for ikke at blive usynlig og dermed forsvinde ud af cirkulation. Jo mere der kommunikeres, jo mere kapital kan der akkumuleres. Det intensiverede kredsløb af kommunikation og information fører i sidste ende til et accelereret økonomisk kredsløb, der udspiller sig bag ryggen på det tastende, klikkende og kiggende menneske”

Artikel i Information

Hastighed

 "Speed is not a phenomenon but the relationship between phenomena. Speed is relativity and relativity is politics!"

"The current era is marked by the acceleration of reality: we have reached the limits of instantaneity, the limits of human thought and time"

"Speed causes anxiety by the abolition of space"


Fra Paul Virilio: The Adimistration of Fear


lørdag den 12. oktober 2013

Skriften er urolig

"Sådan er det med alt skrevet, hvis vi lader det ligge i længere tid og ser på det gentagne gange, bliver det i sagens natur uudholdeligt for os, og vi får først fred, når vi har destrueret det"

Thomas Bernhard

søndag den 9. juni 2013

Moderen i munden

"Du stopper dig selv ind i min mund, og jeg er ved at blive kvalt. Stop dig lidt mindre ind i mig og lad mig se dig. Jeg ville så gerne se dig, mens du giver mig mad. Og ikke tabe mine/dine øjne af syne, når jeg åbner munden for dig. Og også have dig hos mig, mens jeg drikker dig. Bliv ved med også at være udenfor. Behold også dig/mig udenfor."

Luce Irigaray: Og den ene bevæger sig ikke uden den anden

lørdag den 8. juni 2013

Skrivning og forsoning

Jeg havde håbet at ordene en dag hvis jeg nærmede mig dem forsigtigt nok ville gøre sig beboelige. Men de bliver ved med at være afskyelige. De er kælne og gør sig til som nervøse dyr, og jeg er deres skamfulde mor.

Når moderkroppens øjne ser over på mig er det som en bøn efter ord. Hun tigger om en tale der skal kaste lys over mig. Der er ingen måde for hende at nærme sig mig uden at det jeg har skal trækkes ud, stilheden, alt det der svæver kradses i stykker, flåes op; der er ingen måde og ingen ro før hun har fået mit ord.

At skrive er et forsøg på at lære at være i rummet med sprog uden at være overgivet til det som et overgreb. 

mandag den 3. juni 2013

Juni

Jeg ved først at vinteren har været her og hvad den har taget når den trækker sig tilbage. Nu bliver kroppen smidigere og stærk og det føles uafhængigt og godt. Som om jeg selv var den der slog vinteren tilbage. Mine ører på siden af hovedet er smukt foldede instrumenter. Min nakke, den vågner.

fredag den 17. maj 2013

Nægtelse og fællesskab

"Men who refuse and who are tied by the force of refusal know that they are not yet together. The time of joint affirmation is precisely that of which they have been deprived. What they are left with is the irreducible refusal, the friendship of this certain, unshakable, rigorious No that keeps them unified and bound by solidarity"

M. Blanchot

tirsdag den 14. maj 2013

Arbejde

"The glorification of work as a prototypically human endeavor, as the key both to social belonging and individual achievement, constitutes the fundamental ideological foundation of contemporary capitalism: it was built on the basis of this ethic, which continues to serve the system's interests and rationalize it outcomes"

Kathi Weeks: The Problem with Work

tirsdag den 7. maj 2013

Ekstase, depression, integritet

"For projektet er det fængsel, som jeg vil rømme fra (projektet, den diskursive eksistens): jeg har dannet mig det projekt at undslippe projektet! Og jeg ved, at jeg blot behøver at knække diskursens tråd i mig, straks dukker ekstasen op; kun diskursen fjerner mig fra den, kun den diskursive tanke forråder den [...]"

Georges Bataille: Den indre erfaring


"The depressive mood constitutes itself as a narcissistic support, negative to be sure, but nevertheless presenting the self with an integrity, nonverbal though it might be. Because of that, the depressive affect makes up for symbolic invalidation and interruption (the depressive's 'that's meaningless') and at the same time protects it against proceeding to the suicidal act. That protection, however, is a flimsy one. The depressive denial that destroys the meaning of the symbolic also destroys the act's meaning and leads the subject to commit suicide without anguish of disintegration, as a reuniting with archaic non-integration, as lethal as it is jubilatory, 'oceanic'"

Julia Kristeva: Black Sun: Depression and Melancholia
 

søndag den 5. maj 2013

Misbrug

Min krop er et system af tråde der snøres sammen. Jeg bruger misbruget som et skelet til dagen og som dagens tilladelse. Det er ikke en fejludvikling eller en dårlig ven, for det virker. Ofte optræder det som eneste ambulance.

En aften hvor jeg ikke kunne sove løb jeg rundt i gaderne og tænkte på at slå noget i stykker, selv om jeg synes det lyder patetisk nu. Jeg er lige ved at sige 'det offentlige rum' om det sted jeg har lyst til at slå i stykker. Det er for meget. Som om jeg står og sparker til en bygning. Man skal selv være en bygning.

Maske/angst

"Descartes' motto: 'Larvatos prodeo' [jeg fremtræder maskeret]; det, som fremtræder maskeret, er: at jeg er angst og jeg tænker, og tanken i mig udsætter angsten, jeg er et væsen udstyret med evnen til i sig at udsætte selve væren"

Georges Bataille: Den indre erfaring

fredag den 26. april 2013

Skrivning

Skammen over at skrive er ikke skammen over den asociale handling som skrivningen er (sådan hørte jeg en forfatter tale om det på for nylig). Det er snarere skamfuldt fordi skrivningen er alt for social; Fordi jeg i skrivningen bliver konfronteret med mig selv som et forhold i det sociale.

søndag den 21. april 2013

.



Dans/stilhed



"Dance manifests the silence before the name exactly in the same way that it constitutes the space before time"

Alain Badiou



torsdag den 11. april 2013

Cigaretten

Rygning sætter forbrændingen i vejret, fordi nikotinen får hjertet til at banke. Så sådan er det: Rygningen er en lille motion.

onsdag den 10. april 2013

Lagen

Jeg lå og tænkte på yogamåtten, mens min krop fortsatte med at gøre øvelserne (meget slapt og jeg glemte næsten at trække vejret), at der er en fortsætten langs den her vilje til at bevæge sig som er utrolig.

Sorgen gør sig åben og tilgængelig, det er den kind jeg vender til. Men jeg er i tvivl om jeg må det, om sorgen burde være i tilbagetrækning, og hvilket ansigt jeg så har. Jeg finder noget foruroligende i kravet om maskering. Men det virker også meget håbløst. Hvorfor har jeg det dumme håb om at sorgen skal kunne vendes ud som et lagen? Uden jeg vil det, har jeg lavet en forestilling om lagenet og forsoningen, og fået dem til at tænke sammen.

søndag den 7. april 2013

Jane Heap

"Self-expression is not enough; experiment is not enough; the recording of special moments or cases is not enough"

"The actual situation of art today is not a very important or adult concern; it is only interesting as a pronounced symptom of an ailing and aimless society"

Jane Heap

onsdag den 3. april 2013

Vinteren igen

De siger at jorden tørrer ud på grund af frosten, men at det er sådan, at vinteren kan efterlade jorden udtørret til foråret, det forstår jeg næsten ikke. Jeg tænkte på vinteren som noget andet, som en opsparing og en tilbagetrækning. At vinteren på den måde var en skjulning. Hvis udtørring er dens arbejde, så har den ingen saft.

mandag den 1. april 2013

Noter fra klinikken

jeg fik en besked kl. 7.15 fra min arbejdsgiver der ønskede mig god arbejdsdag det var meget 'rise and shine' og der var mange udråbstegn

først blev jeg irriteret men ved eftertanke nød jeg at blive taget hånd om på den måde

jeg tænker på hvordan jeg ofte bare ønsker at nogen vil fortælle mig præcis hvad jeg skal gøre lægge mit skema

sige at jeg skal tage på arbejde, bestemme hvornår der er frokost, sende mig til noget 'fysisk' om eftermiddagen og have afmålt ingredienserne jeg skal putte i en gryde og hvornår det skal ske til aftensmad

sådan er mine desperate fantasier

jeg stirrer ind i skærmen på aftalekalenderen

min arbejdsgiver siger at han synes jeg er 'cool' fordi jeg 'bare springer ud i udfordringen'

jeg synes der er meget velvilje mellem mig og klinikken

jeg kan godt lide at have samtaler med folk der bare skal have en ny tid

udenfor er efteråret

jeg møder tilpas tidligt til at føle mig som en del af samfundet der også møder tidligt

jeg er tilpas træt om aftenen

han havde barberet sig

han sagde: hvor er det dejligt at blive rørt ved

han lagde sit ene ben hen over mig da vi skulle sove men fjernede det igen

jeg åbnede vinduet og der kom støj ind fra lastbiler

jeg kommer hele tiden til at tænke på noget der ikke er hvor jeg er

jeg kan ikke være nogen steder

nu er jeg på klinik

det hele er meget klinikagtigt

rent, hvidt, og mintgrønne nuancer

det er rart at sidde bag skranken

og være en funktion

hvis jeg skulle gøre rent her ville jeg ikke vide hvad jeg skulle gøre fordi alting virker så rent i forvejen

der er tyve andre registrerede patienter der har fødselsdag samme dag som mig

der er en fra 1922

en del fra 1930erne

alle har et kort

alle er i computeren

eller kommer det

lørdag den 23. marts 2013

Depressioner og mirakler


"Depression can be defined as a lack of sense, as an inability to find sense through action, through communication, through life. The inability to find sense is first of all the inability to create it"

Franco "Bifo" Berardi


"... alting ender alligevel med et voksenjob i staten"

Rasmus Nikolajsen


"Samfundet, uanset hvor trist det kan se ud, er bygget på en bund af mirakler"

Center for vild analyse

søndag den 17. marts 2013

Navnene

Det er en del af overlevelsens strategi at tale om det der sker, sige forskellige navne der kan føles skamfulde. Men hvad betyder det at jeg pålægger andre den viden? Virker det omklamrende?

Der er et stærkt ubehag, som jeg godt kender. Det vil jeg nogle dage undskylde for, andre dage vil jeg ikke.

Jeg er vant til at vifte med ordene nu, det er nogle underlige flag.


mandag den 11. marts 2013

11. marts

I dag stod jeg op kl.7.30 og jeg har tegnet tegninger af hvordan det føles at være i min krop. Hvordan det føles at danse og hvordan det føles at stå stille, og den tyndhed der er i mig lige når jeg vågner. Arme der ikke kan række ud, ikke ved hvad de skal derude.

Jeg vil gerne tro på at det er ligemeget hvad der er ens beskæftigelse; at naturen af ens arbejde ikke skal kendes på sin etiket, men noget dybere. Jeg kan godt lide at tænke, at man kan være modig på mange måder. Og jeg vil gerne undslippe de værste skuffelser. På en uforklarlig måde hænger skuffelsen sammen med et manglende mod. Der er en skam som ikke er ydmyg, men snarere forfængelig.


*

Mit mørklægningsgardin dækker vinduets rude helt ud til kanten. Lejligheden fremstår lystæt set fra gaden. Jeg tror ikke det er en slags paranoia, men jeg foretrækker et minimum af indsigt og udsigt, og byen kommer til at virke som et problem. En anden persons ansigt er en udsigt jeg må skærme mig imod. Der er ingen nem uendelighed; alle hovederne må fjernes for at opnå det glatte, det lange syns ro.

Det kræver en stærk tålmodighed at være åben over for det sætningen vil, ikke gøre overgreb. Der er næsten ikke andet end overgreb. En sætning der lytter til sig selv er en modig sætning. Det minder mig om kroppen der strækker sig ubesværet i sengen. Bevægelsen kommer først ud i rummet og sluger sin egen forsinkelse før den indtræffer, men er langsom nok til at være i ét som ler i sin oprindelse.


*

Jeg indser at det er vigtigt at lære at skrive om alt det der tangerer min krop, alle de oplevelser der trods alt støder til mig, men som falder ud eller suges for dybt ind når jeg hele tiden bare vogter herinde; kun lige mærker og så glemmer, alt andet end sårets uhyggelige blødhed. Jeg vil prøve at huske mere. Samle på det der klumper uden for mig, der er forstadier til sprog.

Jeg kan nogle gange komme til at tænke, at der jo ingen virkelig ensomhed findes, fordi mennesker findes og møder og meningsfuldhed findes, og alt dette er selvom jeg ikke oplever det nu, og derfor får jeg den utrolige tanke at man kan leve uden mennesker, at det bare er et spørgsmål om disciplin (at huske på at det hele stadig findes). Og så kan det fungere som en undskyldning for ikke at finde dem jeg skal finde, samtidig med at det fungerer som en horisont der gør mig skuffet over at jeg ikke har en bedre disciplin.




 

lørdag den 23. februar 2013

Genoptræning

"Blandt de mest populære former for behandling er kognitiv terapi. Det er en terapiform, som lægger vægt på, hvordan patienten tænker om sig selv og sine vanskeligheder. I terapien kan patienten hjælpes til at ændre uhensigtsmæssige tankestrukturer. Det tages ofte for givet, at patienten skal lære at tænke konstruktivt om sin egen situation, uanset hvilken overordnet samfundsmæssig kontekst denne i øvrigt indgår i"

Kronik i Information

onsdag den 20. februar 2013

Uden titel


Jeg vil altid have den andens ro, den andens runde og afsluttede form

torsdag den 14. februar 2013

Morgenkåbe

Jeg fortæller ham at depressionen er politisk. Det er en måde jeg har fundet ud af at tale om den på. Så kan jeg hænge sammen med andre. Katastroferne er som tunge morgenkåber. Jeg kan ikke renses med dit gode råd.

fredag den 8. februar 2013

Vredens dage

"Pointen er, at vreden hverken skal forstås som noget, der ud fra alle objektive kriterier er sindssygt ('sindssyg i gerningsøjeblikket', som man siger), eller som noget, der er alt for subjektivt, alt for følelsesladet og revolutionsromantisk. Hvad nu hvis en virkelig filosofisk – eller for den sags skyld journalistisk – opgave bestod i at skildre denne vrede som en særlig form for subjektivitet, dvs. som noget, der rent faktisk udspringer af tænkning?"

Center for vild analyse: Særklasse. Den tøvende revolution

onsdag den 6. februar 2013

Depressed? It might be political!

"A drug that masks the symptoms of a response to a fucked-up world or a fucked-up life doesn't tell me anything. I want to hear about the people like me who've decided not to take drugs"

"I really want to say something about that state that satisfies me in a way that all those bestsellers doesn't because they make depression seem so clinical, so extreme, so pathological, so alien. Why do these accounts not call my name? What name am I trying to call?"

Ann Cvetkovich: Depression. A public feeling

fredag den 25. januar 2013

Urørlighed

"Da jeg kærtegnede morderens hovedskal, mens han forsøgte at kvæle mig, faldt hans hænder til jorden"

Suzanne Brøgger

onsdag den 16. januar 2013

Statuer

Jeg lagde mig over i dynerne fordi det trak op til noget alvorligt. Det er så krævende for ordene ikke at føle sig dikterede, af bordet for eksempel stillet op mellem os og de pladser vi får. Jeg vil have at det skal være nemt at røre. 

Jeg finder ud af at min krop bærer et ønske, der har fejheden i sig. Den vil gerne læne sig op af statuer. Det er en enkel mekanisme, men det må man ikke. Gøre nogle folk til statuer.

torsdag den 10. januar 2013

Uden titel

Det teoretiske sprog har lagret sig i mig, bobler op når jeg forsøger at sige noget. Det fungerer trægt i mange sammenhænge. Det nærer og bekræfter ønsket om at ophæve alle omveje i en renere åndelighed (et højeste universitet) men det kender kun sig selv indefra. Det vil holde sig tæt op ad tomrummet, gnubbe og vurdere usandheder. Abstraktioner er som en øvelse i at holde vejret og løbe frem så langt man kan, før man behøver luft.

Lær mig at tale anderledes. Jeg er en angstmaskine, en militærbastion, et kærlighedsorgie. Mine øjne ser kun indad.

Frustrationen vil altid forklare, den angriber
og vokser på sit angreb.

Er politik og kærlighed det samme. Rider vreden sin egen cirkel.

onsdag den 2. januar 2013

Uden titel

Overgangen fra vævet, der udgør mine organer til omverdenen af mennesker og ting er en flimren. Huden er ikke en grænse. Alt der ligner noget substantielt er blot en fortætning af det samme stof der er i opløsning, en sitren der strømmer ud fra mit bryst. Der er ingen forskel på mig, maden, et stykke plastik. Jeg strømmer over i alt. Det er angstens kode.