"Hvis man absolut skal tænke Mennesket, så findes det her, i det der [...] gør, at det drejer sig om et dyr, der er langt mere modstandsdygtigt end heste, ikke på grund af dets skrøbelige krop, men på grund af dets stædige vilje til at forblive det, det er, hvilket netop vil sige noget andet end et offer, noget andet end en væren-til-døden og altså noget andet end dødelig"
"Det er sandt, at lidelsen og forfaldet ikke er 'værdige' og i overensstemmelse med det glatte, unge og velnærede billede, vi har af Mennesket og dets rettigheder. [...] Etikken [rettighedernes etik] er en sammenføjning af to drifter, der kun tilsyneladende er indbyrdes modstridende. Når den definerer Mennesket ved hjælp af det ikke-Onde, altså ved hjælp af 'lykken' og livet, er den på en og samme tid fascineret af døden og ude af stand til at indskrive den i tænkningen. Denne ligevægts resultat er, at døden selv forvandles til en forestilling, der er så diskret som mulig, det vil sige en forsvinden, som de levende har lov til at håbe ikke griber ind i deres uvirkelige vaner af tilfredsstillelse uden begreb. Den etiske diskurs er altså på en og samme tid fatalistisk og beslutsomt ikke-tragisk. Den lader nemlig døden 'ske' uden at sætte den Udødelige i en modstand op mod den"
Alain Badiou: Etikken
Ingen kommentarer:
Send en kommentar