"Pointen er, at vreden hverken skal forstås som noget, der ud fra alle objektive kriterier er sindssygt ('sindssyg i gerningsøjeblikket', som man siger), eller som noget, der er alt for subjektivt, alt for følelsesladet og revolutionsromantisk. Hvad nu hvis en virkelig filosofisk – eller for den sags skyld journalistisk – opgave bestod i at skildre denne vrede som en særlig form for subjektivitet, dvs. som noget, der rent faktisk udspringer af tænkning?"
Center for vild analyse: Særklasse. Den tøvende revolution
Ingen kommentarer:
Send en kommentar