Forår

Der ligger to døde hvepse i vindueskarmen mens vi vasker fugt ned. Vi putter kemikalier ovenpå, laver en skorpe som holder pletterne tilbage. Jeg holder vejret når jeg sprøjter det på. Så skriger jeg og løber ned ad trappen hysterisk. Glad og hysterisk er viklet ind i hinanden som tilstande. Det vil sige, det er næsten for meget at være glad, det føles hysterisk. Det er at løbe over alle grænser med en sær voldsomhed. Det er vilde øjne inden under et ansigt der ikke bevæger sig; det de kalder roligt. Jeg er en rolig person, siger de. Jeg reagerer ikke.