Vente

Det er svært ikke hele tiden at springe over stregerne der omgiver en situation, ikke hele tiden være på vej et andet sted hen. Men det er ikke et 'andet' sted hen, det er det 'samme' sted hen: Det betyder at alle adskillelser forsvinder og at tiden får den samme form. Når jeg siger form mener jeg tilstand. Jeg lever i én tid, en amorf fiktion, hævet op over alle de forskellige tider og rum, menneskene omkring mig lever i. Jeg mener at kunne se det på dem, at de har en variation af situationer at færdes imellem. Det giver dem en geografi. De kender stregerne, de går gennem døre. Jeg færdes i den samme tilstand hele tiden, jeg hænger ikke fast, det er en umulig venten.