2. april

Absolut bevægelse

"... al virkelig bevægelse er ikke i rummet."

"... den form for virkelig, kvalitativ bevægelse, der er enhver nærmest, dvs. forandringen af bevidsthedstilstande, overgange fra glæde til sorg, fra lyst til smerte osv. er ikke på nogen måde relativ, dvs. kan tænkes i hvile i forhold til noget andet, der ændres, men er kvalitativ og absolut."

Peter Kemp om Henri Bergson

Bånd

Skoven ligger rundt om huset og vi går forskellige veje igennem den, lidt væk og så tilbage. Der er en sti man kan følge, men det varer ikke længe før den sti er en slange omkring huset, et fedt bælte eller en sort ring. Benene vil gerne bryde landskabet op, men det er som om de følger fortovsstrukturer. Når jeg træder over en sten på vej ind i krattet fortæller krattet mig at det er en hvileløs idé. Det sender mig tilbage til stien, hvor jeg stiger på som et bånd. Hver dag cirkler jeg om huset og kommer tilbage som før.

Mirjams dans

"Livet og det skabende er en stadig pendling mellem depression og dans. Det går måske ikke eller er overhovedet efterstræbelsesværdigt at blive 'hel', andet end momentant, i selve det danse-skabende utopiske øjeblik. Det er derhen man stræber, i en uafbrudt, accelererende, stadig vildere bevægelse."

Monika Fagerholm om Mirjam Tuominen

Ordene og verden (Jean Paul og Simone)

"En eftermiddag så vi fra Saint-Clouds højder ud over et stort landskab med træer og vand; jeg blev begejstret, og jeg bebrejdede Sartre hans ligegyldighed: han talte meget bedre end jeg om floden og skovene, men han følte intet. Han forsvarede sig. Hvad præcis vil det sige at føle? Han var ikke tilbøjelig til hjertebanken, gysen, svimmelhed, alle disse ubeherskede bevægelser i kroppen, som paralyserer sproget; de slukkes, og intet bliver tilbage; han satte større pris på, hvad han kaldte de 'emotionelle abstrakter': et ansigts eller et syns betydning nåede ham i en ulegemlig form, og han forblev så uberørt af den, at han kunne forsøge at fæstne den i sætninger. Flere gange forklarede han mig, at en skribent ikke kunne indtage nogen anden holdning; den der intet føler, er ikke i stand til at skrive, men hvis glæden og rædslen overvælder os, uden at vi behersker dem, vil vi heller ikke kunne udtrykke dem. [...] Det måtte så være, men jeg havde alligevel svært ved at finde mig i denne adskillelse; jeg ville skrive bøger, men ikke give afkald på mine trancer."

Simone de Beauvoir: Samvær med Sartre


"En digter er ikke, som man tror, den der bedre end nogen anden kan betragte jorden og himlen, og lytte til havets brusen, og kildernes rislen og fuglenes kvidren, – en digter, har man sagt, og det er sandt, er en der forstår at lave et digt med ord."

Nathalie Sarraute: Mellem livet og døden 

Livsside

"Talen er kompromitteret, ordene har del i talens maskinside, kulde- og maskeringsside. Ordene har en livsside indadtil, et kulde- og marionetansigt udadtil. De skal klædes af. De skal ned i et bad. Deres relationer til hinanden må forandres, forvandles. [...] Man vælger ikke sprog, man vælger ikke mellem tale og tavshed. Man hænger ved."

Birgitta Trotzig

Intimitet og rumlighed

"Intimitet skaber et rum, der befinder sig tæt på kroppen. Idet det afsætter en grænse mellem inde og ude, giver det subjektet en plads, et felt, som er selve dets definition. Subjektet går i den forstand ikke forud for intimiteten, men bliver – eller kan blive – til igennem den, det vil sige i den gestus, der i samme bevægelse afgrænser sig fra og er i berøring med en omverden."

(Mikkel Bogh om Henriette Heise)