”I det digitale rum dannes
der ingen stabile vi’er, der kunne forandre samfundet til det bedre.
Snarere arbejder homo digitalis på at
optimere sin profil. I en verden af likes opdrages det digitale menneske til positivitet, mens det udstiller og
udbytter sig selv uden reelt at se,
møde eller nogensinde mærke de andre. Solidariteten forsvinder, og
de fælles værdier går i forfald. Det digitale
er designet uden taktilitet, uden krop. Vi kommer aldrig til at se
den andens blik (tænk f.eks. på Skype-telefoni, hvor den andens øjne er sært
fremmede og aldrig reagerer ’naturligt’ på dit blik). Alting transformeres til
det samme. Alt og alle bliver til additive komponenter, proklamerer Han, der
finder det fatalt, at negativiteten (sproget
for det kritiske, det fraværende, det tavse, det forsvindende, det endnu ikke
skete og tænkte...) afvikles, og erfaringen tørrer ud. Den digitale
tid er en tid uden fødsel og død. Det digitale apparat gør dig fri til at
arbejde, hvor du vil. Til gengæld er du
tvunget til at fortælle om dig selv for ikke at blive usynlig og
dermed forsvinde ud af cirkulation. Jo mere der kommunikeres, jo mere kapital
kan der akkumuleres. Det intensiverede kredsløb af kommunikation og information
fører i sidste ende til et accelereret økonomisk kredsløb, der udspiller sig
bag ryggen på det tastende, klikkende og kiggende menneske”
Artikel i Information
