"Hvis den [civile] identitet nødvendigvis er en form for fiktion, en indretning af os selv, der gør det muligt at fortælle historien om vores liv [...] findes der i skyggerne af det, jeg er, et andet princip, mig, som på en helt anden måde, og med et nødvendigvis fattigt sprog, opleves som 'en sand identitet', med sand defineret som 'en subtraktion fra det kendtes nøjagtighed, fra statens klassifikation; en nyskabelse en acte, der er utilgængelig for statens klassifikation, og som finder sted ved et brud med dens normale sammenhæng, dvs. som hændelse.' Den tvungne navngivning af det, der undviger klassifikation, af det, der tager del i en sandhedsproces [...] er statens værk, en genindsættelse af status quo og af den myndighed, staten besidder gennem sin stabilitet, et eksempel på statens ondskab, dens korrumpering af en sandhed, der undslipper den"
Mikkel Thykier
Viser opslag med etiketten Mikkel Thykier. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mikkel Thykier. Vis alle opslag
mandag den 10. februar 2014
lørdag den 20. oktober 2012
Listen med navne som min mor overvejede at give mig står i en bog som en liste over forskellige skæbner. Jeg forestiller mig at der var en periode både lige før og lige efter fødslen hvor det spørgsmål stod åbent.
Jeg lærte at når noget blev sendt 'live' betød det at det ikke tog nogen tid for billederne at komme hele vejen frem gennem ledningerne til os.
"Nøgenhed er ikke at kunne bære sig selv på den måde, en maske bæres".
Oven over isen i skøjtehallen hang en tåge der viste at isen var så frossen at den næsten krøb ud af sig selv. Der lød en tør knagen fra formen.
Sammen med ensomheden lå en dyb angst for at blive social afhængig. Integritet er at være i en vis overensstemmelse med sig selv. Jeg følte mig tiltrukket af de uensartede hjems små katastrofer. Jeg rørte ved hendes mere udviklede bryster.
Ordbogen antyder for en for første gang ikke at der er en vej fra et sprog til et andet, men at hvert sprog mangler udveje.
Jeg lærte at når noget blev sendt 'live' betød det at det ikke tog nogen tid for billederne at komme hele vejen frem gennem ledningerne til os.
"Nøgenhed er ikke at kunne bære sig selv på den måde, en maske bæres".
Oven over isen i skøjtehallen hang en tåge der viste at isen var så frossen at den næsten krøb ud af sig selv. Der lød en tør knagen fra formen.
Sammen med ensomheden lå en dyb angst for at blive social afhængig. Integritet er at være i en vis overensstemmelse med sig selv. Jeg følte mig tiltrukket af de uensartede hjems små katastrofer. Jeg rørte ved hendes mere udviklede bryster.
Ordbogen antyder for en for første gang ikke at der er en vej fra et sprog til et andet, men at hvert sprog mangler udveje.
søndag den 24. juni 2012
Intimitet
"Jeg oplever ikke, at der er nogen zone mellem intimitet og fremmedhed. Det intime er snarere nærkontakt med det fremmede.
Intimitet er stadig mulig i langvarige forhold, men kun hvis det langvarige forhold ikke fjerner det fremmede ved den anden. Det, vi finder sammen om, er ikke fuldstændig forståelse, men fremmedhed, accept af fremmedhed. At den har fået rum i vores venskab, det er vores venskab, er det ikke?"
Mikkel Thykier
Intimitet er stadig mulig i langvarige forhold, men kun hvis det langvarige forhold ikke fjerner det fremmede ved den anden. Det, vi finder sammen om, er ikke fuldstændig forståelse, men fremmedhed, accept af fremmedhed. At den har fået rum i vores venskab, det er vores venskab, er det ikke?"
Mikkel Thykier
søndag den 15. april 2012
Et møde
"All recognition is risk, and all risk sacrificial; but there is no law of sacrifice"
(J.M. Bernstein)
Jeg oplevede at blive ført ind under en andens nåde. Pludselig var det sådan. Og der er ikke noget svar på den tilstand – man kan reagere med sorg måske, hvis man kan rumme det, eller man kan prøve at etablere sig selv igen som adskilt; en afstand, der i det øjeblik kun kan finde sig selv som afvisning. Det er voldeligt, og det er selvfølgelig altid sådan, men nu bliver det tydeligt, hvad det er der sker, hele tiden.
Jeg troede måske, at det var manglen på afklaring, der opløste mig i ham, men jeg indser, at det måske er det modsatte: At tanken om en fastsættelse gør mig vanvittig – at jeg risikerer at miste min frihed til at være adskilt. Jeg vil gerne gå til og fra.
Også han er et sted.
Og jeg tænker på, hvad jeg har læst af Henrik Norbrandt gennem Mikkel Thykier (i Entré):
"Du kan roligt sove.
Så længe du gør, skal du ikke lære et nyt sprog
og ingen skal bedrage dig."
(J.M. Bernstein)
Jeg oplevede at blive ført ind under en andens nåde. Pludselig var det sådan. Og der er ikke noget svar på den tilstand – man kan reagere med sorg måske, hvis man kan rumme det, eller man kan prøve at etablere sig selv igen som adskilt; en afstand, der i det øjeblik kun kan finde sig selv som afvisning. Det er voldeligt, og det er selvfølgelig altid sådan, men nu bliver det tydeligt, hvad det er der sker, hele tiden.
Jeg troede måske, at det var manglen på afklaring, der opløste mig i ham, men jeg indser, at det måske er det modsatte: At tanken om en fastsættelse gør mig vanvittig – at jeg risikerer at miste min frihed til at være adskilt. Jeg vil gerne gå til og fra.
Også han er et sted.
Og jeg tænker på, hvad jeg har læst af Henrik Norbrandt gennem Mikkel Thykier (i Entré):
"Du kan roligt sove.
Så længe du gør, skal du ikke lære et nyt sprog
og ingen skal bedrage dig."
Etiketter:
Afstand,
Henrik Nordbrandt,
Intimitet,
Mikkel Thykier
Abonner på:
Opslag (Atom)