Listen med navne som min mor overvejede at give mig står i en bog som en liste over forskellige skæbner. Jeg forestiller mig at der var en periode både lige før og lige efter fødslen hvor det spørgsmål stod åbent.

Jeg lærte at når noget blev sendt 'live' betød det at det ikke tog nogen tid for billederne at komme hele vejen frem gennem ledningerne til os.

"Nøgenhed er ikke at kunne bære sig selv på den måde, en maske bæres".

Oven over isen i skøjtehallen hang en tåge der viste at isen var så frossen at den næsten krøb ud af sig selv. Der lød en tør knagen fra formen.

Sammen med ensomheden lå en dyb angst for at blive social afhængig. Integritet er at være i en vis overensstemmelse med sig selv. Jeg følte mig tiltrukket af de uensartede hjems små katastrofer. Jeg rørte ved hendes mere udviklede bryster.

Ordbogen antyder for en for første gang ikke at der er en vej fra et sprog til et andet, men at hvert sprog mangler udveje.

Der er historie

Det bliver virkeligt, at der er en kødelig historie, som jeg er fortsættelsen af. I forhold til jer forstår jeg ofte primært mig selv som bevidsthed. Og den afstand der kan være mellem os er abstrakt og den løfter mig. Men her sænkes jeg tilbage i historien og jeg sænkes ikke imod min vilje. Jeg falder tilbage i de mennesker der levede, i stilheden i at vide, at der ikke er noget centrum. At jeg peger bagud, og at det måske er forvaltningen af det, der er mig.

Skæbne – forfængelighed – ambition

Jeg tænker meget for tiden på det at se sin skæbne i øjnene/være i øjenhøjde med den. Det har noget at gøre med at tage sin historie på sig. Og der ligger et opgør med forfængeligheden i det.
Jeg tænker også på, hvad jeg skal med den her blog.