Viser opslag med etiketten Depression. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Depression. Vis alle opslag
torsdag den 18. december 2014
Mirjams dans
"Livet og det skabende er en stadig pendling mellem depression og dans. Det går måske ikke eller er overhovedet efterstræbelsesværdigt at blive 'hel', andet end momentant, i selve det danse-skabende utopiske øjeblik. Det er derhen man stræber, i en uafbrudt, accelererende, stadig vildere bevægelse."
Monika Fagerholm om Mirjam Tuominen
søndag den 19. oktober 2014
Kate Zambreno I
"For tiden oplever jeg at møde folk ude i det virkelige liv (jeg nægter at bruge akronymet, akronymet IRL synes næsten at negere det, det betegner, at lave en virtuel stenografi af det, der skulle være den faktiske eksistens), og ikke vide hvad jeg skal fortælle dem, når de spørger hvad jeg har lavet. Jeg overvejer om det er passende at sige, at jeg også er på vej ud af en lang periode med depression. Jeg ved ikke hvad relationen er mellem min depression og mig selv, hvordan jeg bærer den, det eneste jeg ved er, at nogle gange er ting langsomme, nogle gange gemmer jeg mig, ofte er jeg uproduktiv. Jeg kunne også sætte mig selv i konteksten af en personlighedsforstyrrelse eller autoimmunsygdom. Det afhænger vel af hvilket narrativ jeg tror på, og jeg tror ikke rigtigt på nogen af dem. En åndelig sygdom måske. Hvis det er sandt, at jeg er midt i en lang personlig depression, så er den ofte udramatisk og jeg er ikke sikker på hvornår den begyndte, og jeg er ikke sikker på hvornår den sluttede eller om den nogensinde vil slutte, om den slutning bliver mit liv. Eller måske er det livet, for mig. Måske (og det er det der skræmmer mig nogle gange, når jeg føler denne skam) er det bare den måde jeg lever mit liv, når jeg ikke ’arbejder’, det er den måde jeg gemmer mig under sengen, gemmer mig hjemme, og nægter at gøre noget, nægter at leve, gemmer mig i skærme, forvandler mig til et grotesk stort insekt [...]. Måske er depression i vores kultur bare det ’ikke at arbejde’."
Kate Zambreno
Kate Zambreno
Kate Zambreno II
"I morges hørte jeg fra en yngre forfatter som jeg beundrer og ikke har hørt fra i måske et år, og hun nævnte at hun netop er på vej ud af en længere periode med depression. Når nogen jeg ikke kender særlig godt fortæller mig den slags, føler jeg altid med ét en spænding og en gnist af genkendelse. Det føles for mig altid upassende privat, og derfor overskridende, at afsløre noget for andre, en intimitet, en kommunikation (måske som horoskoper, på en gang dybt personlige og del af et system, et system jeg heller ikke tror på, psykologi er bestemt ikke min religion, kunsten er heller ikke længere min religion, jeg oplever for tiden måske frem for alt en krise i troen på at noget af det jeg skriver betyder noget som helst). Det føles vigtigt, under alle omstændigheder, for mig, denne navngivning af det ubenævnelige, selv hvis dette navn er foregivet og benytter sig af et terapeutisk sprog, fordi jeg synes at så stor en del af den basale kommunikation i samfundet i dag handler om at lyve over for andre om at du har det fint, er aktiv, bevæger dig, er produktiv (upbeat, energiske statusopdateringer), mens vores virkeligheder er mørkere og mere komplekse og stille end det. Åh, måske er det okay, tror jeg, at sige den slags, at indrømme den slags. Jeg går ud fra at det er disse ting andre karakteriserer som oversharing. Der ligger en implicit dom i det udtryk – at der er visse ting der ikke burde være offentlige, det vil sige online; der burde erfares i det private og ikke tales om, eller især ikke skrives om – de synes at være karakteriseret som følelser der først og fremmest tilhører kroppen. De synes at være næsten udelukkende feminine. Jeg har forsøgt at finde genealogien for TMI [Too Much Information] (dovent, online) og det ser ud som om det oprindeligt har været et begreb i militæret. Hvem bestemmer hvad der er for meget information? Hvad er for meget?"
Kate Zambreno
Kate Zambreno
Etiketter:
Depression,
Intimitet,
Kate Zambreno,
Socialitet
tirsdag den 7. maj 2013
Ekstase, depression, integritet
"For projektet er det fængsel, som jeg vil rømme fra (projektet, den diskursive eksistens): jeg har dannet mig det projekt at undslippe projektet! Og jeg ved, at jeg blot behøver at knække diskursens tråd i mig, straks dukker ekstasen op; kun diskursen fjerner mig fra den, kun den diskursive tanke forråder den [...]"
Georges Bataille: Den indre erfaring
"The depressive mood constitutes itself as a narcissistic support, negative to be sure, but nevertheless presenting the self with an integrity, nonverbal though it might be. Because of that, the depressive affect makes up for symbolic invalidation and interruption (the depressive's 'that's meaningless') and at the same time protects it against proceeding to the suicidal act. That protection, however, is a flimsy one. The depressive denial that destroys the meaning of the symbolic also destroys the act's meaning and leads the subject to commit suicide without anguish of disintegration, as a reuniting with archaic non-integration, as lethal as it is jubilatory, 'oceanic'"
Julia Kristeva: Black Sun: Depression and Melancholia
Georges Bataille: Den indre erfaring
"The depressive mood constitutes itself as a narcissistic support, negative to be sure, but nevertheless presenting the self with an integrity, nonverbal though it might be. Because of that, the depressive affect makes up for symbolic invalidation and interruption (the depressive's 'that's meaningless') and at the same time protects it against proceeding to the suicidal act. That protection, however, is a flimsy one. The depressive denial that destroys the meaning of the symbolic also destroys the act's meaning and leads the subject to commit suicide without anguish of disintegration, as a reuniting with archaic non-integration, as lethal as it is jubilatory, 'oceanic'"
Julia Kristeva: Black Sun: Depression and Melancholia
Etiketter:
Depression,
Georges Bataille,
Glæde,
Julia Kristeva,
Sandhed,
Tale
lørdag den 23. marts 2013
Depressioner og mirakler
"Depression can be defined as a lack of sense, as an inability to find sense through action, through communication, through life. The inability to find sense is first of all the inability to create it"
Franco "Bifo" Berardi
"... alting ender alligevel med et voksenjob i staten"
Rasmus Nikolajsen
"Samfundet, uanset hvor trist det kan se ud, er bygget på en bund af mirakler"
Center for vild analyse
torsdag den 14. februar 2013
Morgenkåbe
Jeg fortæller ham at depressionen er politisk. Det er en måde jeg har fundet ud af at tale om den på. Så kan jeg hænge sammen med andre. Katastroferne er som tunge morgenkåber. Jeg kan ikke renses med dit gode råd.
onsdag den 6. februar 2013
Depressed? It might be political!
"A drug that masks the symptoms of a response to a fucked-up world or a fucked-up life doesn't tell me anything. I want to hear about the people like me who've decided not to take drugs"
"I really want to say something about that state that satisfies me in a way that all those bestsellers doesn't because they make depression seem so clinical, so extreme, so pathological, so alien. Why do these accounts not call my name? What name am I trying to call?"
Ann Cvetkovich: Depression. A public feeling
"I really want to say something about that state that satisfies me in a way that all those bestsellers doesn't because they make depression seem so clinical, so extreme, so pathological, so alien. Why do these accounts not call my name? What name am I trying to call?"
Ann Cvetkovich: Depression. A public feeling
Etiketter:
Ann Cvetkovich,
Depression,
Farmaka,
Politik,
Terapi
søndag den 22. juli 2012
Det nye kvarter
"Jeg vidste udemærket godt, at bilerne gjorde støj, og at folk i dem og bag de oplyste vinduer i bygningerne gjorde støj, og at floden gjorde støj, men jeg kunne ikke høre spor. Byen hang i mit vindue, flad som en plakat, glitrende og blinkende, men den kunne lige så godt ikke have været der"
Sylvia Plath
Sylvia Plath
tirsdag den 17. juli 2012
Radioprogram
Jeg hørte en radiovært tale om, hvordan han mistede følelsen af, at der var nogen som helst mening med det han gjorde, hvis han ikke tog lykkepiller. Gæsten, han havde i studiet, sagde at han savnede dybere relationer, andre relationer til mennesker omkring sig. De blev enige om at kalde det kærlighed, at det var kærlighed, han savnede. Han sagde også, at han følte sig meget fritsvævende. At han ikke var en del af det fælles. Og at han havde det bedst, når han havde tømmermænd. På en eller anden måde bragte det ham i en tilstand, hvor han troede på, at verden ville ham noget godt.
fredag den 9. december 2011
Essay om depressionen
Formålet med subjektiviteten i videnskaben er insisteringen på, at erfaringerne, der koncentreres i mig, er symptomatiske. De skal bringes frem i deres ekstremitet snarere end udjævnes i en påstået nytte af neutraliteten.
Abonner på:
Opslag (Atom)