Dagen

Det er blevet nemmere, mere attraktivt, at stirre ud af vinduet. Byen trænger sig ikke på mere. Det producerer noget nyt, en oplevelse af at blive taget med af sig selv. Herhen vil tanken åbenbart! der er ingen der hiver den til sig. Man sidder hele formiddagen på køkkenbænken og opdager detaljer ved den måde kastanjetræet udenfor mørkner til en rustrød farve. Bladende dypper sig i en gift der suges ind mod midten og til sidst skyller hele træet over med sin vask. Man tænker over hvordan møblerne i køkkenet står tavse mod hinanden, man tænker mere over det man har læst.

Så skriver man måske et brev, og så har man haft dagens samtale!

Jeg sover længe fordi klokken blev 3 før jeg faldt i søvn i går, men fordi de står på stilladser og skraber gammel maling af huset fra klokken 8 er det næsten umuligt. Jeg står op og ser mit trætte udtryk i spejlet. Det virker ikke muligt at lave andet end at kigge ud af vinduet med udsigt til haven eller ud af vinduet ved skrivebordet med udsigt til havnen, en kirke der rager op på en bakke inde i byen og Stena Line; læse og måske skrive et brev. Dagene er en slags hvide venteværelser, hvor jeg driver rundt uden arbejde. Det er først når jeg har besluttet at gå i seng, slukker lyset (det går ikke at snyde, det skal være rigtigt, jeg skal have tænkt mig at sove (givet op?)) – det vil sige når dagen er slut – at der nogle gange kan kile sig et ekstra rum ind mellem dagen og søvnen. Her er det måske muligt at skrive andet end notater.

Röst

"Min röst og mitt tal fremträder, åteminstone för mig själv, som mer mänskliga då jag läser (säger, talar) dikt jamfört med då jag läser (säger, talar) annat. [...] I framförandet av dikten tillåts min röst lämna en transparent och i första hand socialiserande praktik för att istället uppsöka det opaka och främmande, något som jag allt som oftast upplever som et sätt att komma hem. Jeg känner mig, tror jag, mänsklig. Hemma och borta byter plats. Eller: det talade språket – min röst – i dess kommunikativa och sociala funktion har för mig aldrig uppsluktas 'av gemenskapens samlade klang'"

Fredrik Nyberg: Hur låter dikten?

Navne og ting

"Et navneord er et navn for noget, så snart en ting har fået et navn hvorfor så skrive om den. Et navn er passende eller også er det ikke. Hvis det er passende hvorfor så blive ved med at nævne det, hvis det ikke er så hjælper det ikke at kalde det ved dets navn."

"... i almindelighed, når ting først har fået navn bliver navnet ikke ved med at gøre noget ved dem og hvorfor så skrive med navneord. Navneord er navnet for noget og blot at nævne navne er fint hvis man vil lave et navneopråb men er det godt for noget andet."

"Som jeg siger er et navneord et navn for en ting og derfor hvis man langsomt føler hvad der er inden i den ting kalder man den ikke ved det navn den er kendt som."

Gertrude Stein

Udvidet tænkning

"Den udvidede tænkning er ikke et sted, hvor den almindelige logik er suspenderet, men nærmere udvidet, så følelser, fornemmelser og anelser får den vigtige rolle, der tilkommer dem."

"... man har bekæmpet enhver form for metafysik og mistænkeliggjort alle de erfaringer, mennesket gør sig af merbetydning eller af transcendens, altså det som er hinsides det konkrete."

"Det at tænke er at placere sig det sted, hvor tænkningen springer frem."

"På den ene side har man afskaffet filosofikum som det grundlæggende fag på universitetet, på den anden side har man afskaffet de praktiske uddannelser på kunstskolerne for i stedet at filosofere. Men den filosofi, der kommer ud af det, er teoretisering og ikke refleksion."


(Fra artikel i Weekendavisen om Dorthe Jørgensens doktordisputats: Den Skønne Tænkning)

Kattedame (autonomi)

Jeg faldt over det her citat i dag:

"... autonomy means that social life does not depend only on the disciplinary regulation imposed by economic power, but also depends on the eternal displacement, shiftings, settlings and dissolutions that are the process of the self-composition of living society. Struggle, withdrawal, alienation, sabotage, lines of flight from the capitalist system of domination. Autonomy is the independence of social time from the temporality of capitalism.
This is the meaning of the expression refusal of work. Refusal of work means quite simply: I don't want to go to work because I prefer to sleep. But this laziness is the source of intelligence, of technology, of progess.
Autonomy is the self-regulation of the social body in its independence and in its interaction with the disciplinary norm."

Der er noget jeg ikke forstår i det her citat, som ofte dukker op: Hvorfor møder man i kritikken af arbejde så ofte op med dovenskaben (eller søvnen)? Er det vigtigste (og afgørende) ikke en anden relation mellem den der udfører og det der udføres?

Inger Christensen har skrevet et fantastisk essay om arbejde, hvor der står:

"Levende væsener er defineret som en særlig slags genstande, der er udstyret med et projekt, med noget de vil udføre, fordi det vil udføres i dem."

Og dér har vi det, tror jeg. Problemet er ikke arbejde, men at vi i vores arbejde – eller når vi i vores arbejde – ikke lytter efter om dette arbejde nu også vil udføres i os.

Kapitalen er kendetegnet ved at spalte arbejdet i adskilte og entydige funktioner, der afskærer os fra den fornemmelse. Det er ulykkeligt.
 
Men en lille kattedame – en pige på 15 år fra Bornholm – gjorde mig glad i dag fordi hun har skrevet det her på sin Instagram-profil:

"My dream was to be a photographer, but a person pointed out that I would have to take pictures of people I don't like, and now I'm kinda lost..
So my plan is to become a fat and lonely cat lady.."

Det gjorde mig glad fordi jeg forstår hende. Men også fordi jeg tror hun forstår noget om arbejde.

Hun skrev også:

"I used to be a little depressed, and I would only wear this black long dress..
Now I only use it for photography and I also sometimes sleep in it"

Fortrolighed

"Den til hvem et menneske har det inderligste forhold, altså det forhold, der mest egnede sig til at være genstand for den fortrolige meddelelse [...], kun til ham kan dette menneske egentligen fortroe sig, eller have fortrolighed, eller meddele sig i fortrolighed. Men således forholder jo fortroligheden sig til sig selv, og således bliver der, som det væsentlige, i fortrolighed et uudsigeligt, istedenfor at man skulle tro, at fortrolighed var udsigelsen."

Kierkegaard

Umuligt skridt til siden/ned fra tårnet af intet

Hvordan kommer jeg ned,
fra tårnet af intet? Det
går jo ikke, det ved jeg  Men måske
er der et umuligt skridt til siden?
En supertangent, som ikke er svigten, til
tilintetgørelserne, af andre  Eller
opgåen i det bestående, modstandsløst

Göran Sonnevi