Vinter

Vinteren trækker alt tilbage til sit inderste. Jeg er ligesom vinteren. Jeg mærker sulten sive ind som en varm, fast glæde. En koncentration af saft.

Jeg tænker på linien på kroppens yderside, langs armen, ned langs benet, som min yderste streg, min grænse udadtil. Blæsten kan mærkes på huden i vinden. Jeg tænker på min højre arm. Ved kravebenet sidder følelser knyttet til fordøjelsen. Jeg får ondt der når jeg har spist. Min krop er et mønster. Men for nylig skrev jeg, at jeg nu forstod, at jeg ikke er et stykke papir.