"All recognition is risk, and all risk sacrificial; but there is no law of sacrifice"
(J.M. Bernstein)
Jeg oplevede at blive ført ind under en andens nåde. Pludselig var det sådan. Og der er ikke noget svar på den tilstand – man kan reagere med sorg måske, hvis man kan rumme det, eller man kan prøve at etablere sig selv igen som adskilt; en afstand, der i det øjeblik kun kan finde sig selv som afvisning. Det er voldeligt, og det er selvfølgelig altid sådan, men nu bliver det tydeligt, hvad det er der sker, hele tiden.
Jeg troede måske, at det var manglen på afklaring, der opløste mig i ham, men jeg indser, at det måske er det modsatte: At tanken om en fastsættelse gør mig vanvittig – at jeg risikerer at miste min frihed til at være adskilt. Jeg vil gerne gå til og fra.
Også han er et sted.
Og jeg tænker på, hvad jeg har læst af Henrik Norbrandt gennem Mikkel Thykier (i Entré):
"Du kan roligt sove.
Så længe du gør, skal du ikke lære et nyt sprog
og ingen skal bedrage dig."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar