Jeg fandt et leksikon på biblioteket med navnet
Encyclopedia of death and dying. Alle artikler virkede relevante på en anden måde end man tror; på en måde, der ikke var mørk. I Odin Teatrets stykke "Det kroniske liv" var der en kvinde, der sagde: "Du skal lære at vaske liget af den du har elsket". Og jeg tænker på det med en slags længsel. Jeg tænker: Hvornår får vi lov til at vaske ligene af dem vi har elsket? Vi har mange samtaler, men den yderste omsorg er, tror jeg, en simpel hygiejne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar