Jeg lagde mig over i dynerne fordi det trak op til noget alvorligt. Det er så krævende for ordene ikke at føle sig dikterede, af bordet for eksempel stillet op mellem os og de pladser vi får. Jeg vil have at det skal være nemt at røre.
Jeg finder ud af at min krop bærer et ønske, der har fejheden i sig. Den vil gerne læne sig op af statuer. Det er en enkel mekanisme, men det må man ikke. Gøre nogle folk til statuer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar