Overgangen fra vævet, der udgør mine organer til omverdenen af mennesker og ting er en flimren. Huden er ikke en grænse. Alt der ligner noget substantielt er blot en fortætning af det samme stof der er i opløsning, en sitren der strømmer ud fra mit bryst. Der er ingen forskel på mig, maden, et stykke plastik. Jeg strømmer over i alt. Det er angstens kode.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar